Engagementsundersøgelser

Fra indsigt til adfærd, der gør en forskel

Hvordan står det egentlig til med engagementet i jeres virksomhed? Og hvad skal der til, for at medarbejderne ikke blot er tilfredse med deres arbejdsplads, men også engagerer sig aktivt i samarbejdet og de fælles mål?

En engagementsundersøgelse giver jer værdifuld indsigt i medarbejdernes oplevelser, motivation og samarbejde. Men resultaterne skaber først reel værdi, når de bliver omsat til handling.

Hos ANT hjælper vi jer med at forstå, hvad der påvirker engagementet, og hvordan I kan styrke det gennem konkret adfærd. Vi arbejder med både ledere og medarbejdere for at omsætte undersøgelsens resultater til forandringer, der kan ses og mærkes i hverdagen.

Vi måler ikke bare engagement. Vi hjælper jer med at omsætte indsigterne til konkret adfærd, der gør en forskel.

Forandring skabes i hverdagen

Vi måler ikke bare engagement. Vi hjælper jer med at omsætte indsigterne til konkret adfærd, der gør en forskel.

En engagementsundersøgelse peger på, hvor der er potentiale for udvikling. Gennem feedbacksessioner med lederne gennemgår vi resultaterne og undersøger, hvad data fortæller om jeres hverdag, samarbejde og ledelse.

På baggrund af undersøgelsens resultater vælger lederne to konkrete adfærdsændringer, som skal være i fokus. Herefter faciliterer vi en workshop med medarbejderne, hvor de valgte fokusområder omsættes til handling med udgangspunkt i jeres hverdag.

Men det er ikke nok at blive enige om nye handlemåder. De skal også fungere, når hverdagen rammer. Derfor arbejder I videre med de aftalte adfærdsændringer i praksis, afprøver nye handlemåder og træner dem i de situationer, I møder i hverdagen.

Målet er, at nye handlemåder ikke blot bliver gode intentioner fra en workshop, men en naturlig del af jeres samarbejde og en arbejdsplads, hvor engagementet kan mærkes.

Gør medarbejderengagement til en styrke i jeres virksomhed

Engagement kan mærkes i hverdagen – i måden medarbejderne samarbejder, tager ansvar og bidrager til fælles mål.

Med ANT får I en samarbejdspartner, der hjælper jer fra måling og indsigt til konkrete handlinger og udvikling af den adfærd, der understøtter jeres mål.

Vi tager udgangspunkt i jeres resultater og virkelighed. Sammen finder vi frem til, hvor I med fordel kan sætte ind, og hvilke adfærdsændringer der kan gøre en reel forskel for både medarbejderne og virksomheden.

For et stærkere engagement opstår ikke alene ved at vide, hvad der bør blive bedre. Det udvikles, når vi sammen gør noget anderledes.

Skal vi styrke engagementet hos jer?

Lad os tage en uforpligtende snak om jeres virksomhed, jeres engagement og det, I gerne vil udvikle. Sammen undersøger vi, hvordan ANT kan hjælpe jer med at omsætte indsigter til konkrete forbedringer i hverdagen.

Er I nysgerrige på, hvordan vi kan hjælpe jer med at tage næste skridt? Giv Maria et kald på 3054 1976.